Vi brænder for at skabe en visuelt fængslende verden, der forstærker fortællingen og publikums oplevelse. Det har vi gjort i 20 år. Den kreative proces – at skitsere, bygge og eksperimentere med forskellige materialer for at skabe noget unikt – er kernen i vores arbejde. Kunsten at skabe miljøer, der ikke blot ser godt ud, men også bidrager til stemning og følelser. Det er dét, det handler om for os.
Hos os forener vi håndværk, kreativitet og innovation for at skabe unikke dekorations- og scenografiske løsninger til butikker, tv, film, events og andre steder, hvor vores ekspertise er efterspurgt.
Vores viden spænder over en bred vifte af materialer og teknikker, og det er netop vores største styrke. Vi kan ikke kun snedkerarbejde – vi arbejder også med plast, metal og konstruktion, hvilket giver os fleksibiliteten til at skabe skræddersyede løsninger til vores kunders behov. Vi kombinerer traditionelle håndværksteknikker med moderne teknologi som 3D-print, CNC-maskiner og CAD-design for at skabe innovativ og detaljeret dekor, rekvisitter og scenografi til butikker, scener, tv, film, events og meget mere.
Med vores mange års erfaring i branchen stræber vi altid efter at yde vores bedste. For os er intet projekt for stort eller for småt – vi glæder os altid til at skabe magi sammen med dig!




